Første tur med Arcus

Endelig – første tur med Arcus VK fra Herning.

Fantastisk svævefly – var de førte ord fra samtlige piloter der blev omskolet til vores nye fly – Arcus – VK. Nem at flyve – hurtig på rorene – og med korrekt flaps er 150 km blot at sænke næsen mikroskopisk – ja man tror, at man flyver ligeud med 90 km. Cockpit pladsen er luksus – både i forsædet og i bagsædet. Udsynet fra bagsædet er unik. Og vores gode spil havde slet ingen udfordringer med Arcus.

For at teste flyet, fløj Brian Lassen og Mogens Holgaard fra 600 meter, op til flyets maks. Fart – som blev nået i 300 meter og steg herefter op i 55o meter. Ingen tvivl om at det er en racefly klubben nu har købt.

Min egen tur – Nordvestlig vind ( sidevind)– 12- 15 knob – spilhøjde 45o meter. Hjulet let at få ind  - svag termik - + 2 på flaps og vi kunne stige meget svagt. Korrektioner er nemme og hurtige og som sagt – man kommer langt på ”literen” med brug af flaps.

I flyets håndbog er der nævnt, at Arcus er sidevindsfølsom. Og det er korrekt – også mere end vores Duo Discus. Med sidevind skal du flyver ind til landing med fokus på dette – vingerne vandrette og når du sætter flyet – vingen svagt ned i vindsiden( der er masser af plads) – og flyet sætter sig flot og styre ligeud. Men skulle vingen i læsiden begynder at hæve sig  - når flyet har sat sig – flaps frem i S – så er du igen styrende. Det lyder måske svært - men det er det ikke .

Jeg glæder mig til at Arcus igen er i Herning ( Hamburg retur - are waiting) – efter at Mogens H. og Flemming U. har fløjet luftrummet tyndt under Pribina Cup i Slovakiet – held og lykke til jer begge.

Lørdag den 19 marts bød på i alt 50 spilstarter og mange starter og flyvninger på vores TMG.

Ikke mindre en 4 instruktører var på arbejde – der blev fløjet PFT - flyvninger til HI-kursus – skoling og omskolinger til Arcus. Og vores Discus blev også rørt. Så nu må vi snart være klar til stræksæsonen.

/Per Kragsø