Info omkring skoling, uge 29, mv og hvordan vi integrerer 10 – 15 nye SPL piloter, inden sommeren 2022? 
 
Allerførst – velkommen til alle nye elever som er kommet ind i klubben fra foråret til nu. Og bemærk antallet i alt 10 nye elever – det er vist rekord i nyere tid. Samtidigt kan man vist godt kalde vores nuværende elev hold for en ungdomshold, måske nogle yngre end andre. 
 
Eleverne vil løbende blive præsenteret på vores hjemmeside og vores interne Facebook.
 
Med de nuværende elever og de nye elever – så er forventninger mindst 10 nye SPL-piloter inden 1. maj 2022. Og de resterende 5 elever har certifikat inden sommeren 2022. Og hvis alt lykkes, er det også rekord i nye tid.
 
Derudover er vi i gang med at omskole 2 SPL-piloter til typeuddannelse på TMG. I dag er kravene til omskolingen TMG-uddannelse, at det skal foregå efter samme retningslinjer som ved elever. Derudover har vi 2 elever på TMG. Hvor den ene kun mangler teorieksamen og Skill-test.
 
Målet for instruktørgruppen, at vores uddannelse fortsat skal være kvalitet og ikke kvantitet, derfor er der stoppet for elev tilgang indtil videre. Så p.t. er der venteliste for nye elever.  Målet er at starte et nyt elevhold op i foråret 2022.
 
 Umiddelbart lyder det som en meget stor opgave for instruktørgruppen. Derfor opererer vi med en styregruppe – som også omfatter DAC kadetter. Styregruppen består af Kurt som er uddannelsesansvarlig her i klubben og Brian og undertegnede der har ansvaret for DAC-kadetter.
 
Styregruppen har ansvaret for at eleverne har fremdrift – sikrer at igangsætte alt det praktiske omkring teori – radio – Medical – omskolingsskema mv. – således dagens instruktør alene har til opgave – at flyve med elever.
 
Omskoling til spil og wirehenter mv. – her har vi Jørgen Eriksen som tovholder – så det har vi også sikret os.
 
Vi tør kun at sætte en så stor uddannelsesforløb op, fordi klubben har en flyflåde der er klar til de mange S-piloter. Vi har 3 Discus hvor der i dag er ledig kapacitet. Selvfølgelig betyder det at der kommer pres på flyene – udover at Bertel bliver glad – så vil vi få en langt bedre udnyttelse af flyene – husk ofte flyves der kun en time eller to pr. pilot – så der kan sagtens være flere piloter om et fly pr. dag med de fordele det giver - erfaringsudveksling. Derfor er der stadig masse af plads til dig som er SPL pilot også fremadrettet. Og endelig har vi derudover 3 top Fly – som bare venter på at du bliver omskolet. Der er omskolet 2 nye slæbepiloter – Kennet Nielsen og Christoffer Skovbjerg – så hverdags flyvning er også en mulighed. 
 
Det er organisatoriske nemmeste at uddanne S-piloter. Det sværeste er at fastholde de nye piloter.
Derfor har vi under solouddannelsen stor fokus på at uddanne vores elever til strækpiloter eller hvor de ser sig selv efter uddannelsen, således at springet fra elev til SPL-pilot opleves mere naturligt.
 
Men udover at lære eleverne at flyve skal de også integreres i klubben og ikke mindst skabe relationer både hos eleverne selv men også alle klubbens medlemmer. Under uddannelsen gør vi meget for at de skal sætte sig mål – at have ansvar for egen uddannelse mv., og fokus på tiden efter certifikatet. 
 
Efter certifikat er det klubben som skal være ”mentor og igangsætte” for de nye piloter – og her kommer du ind som erfarende S-pilot -få dem med i jeres fællesskab omkring strækflyvning – konkurrence og ikke mindst vores interne klubkonkurrencer– TMG mv. - hjælp dem med gode råd og lad dem hjælpe jer, hvor det giver mening. 
 
Uge 29 bliver den uge hvor vi trykprøver skoling med alle vores aktiviter. Håber mange af jer S-piloter og elever har mulighed for at deltage i uge 29 – hvor der bliver masse af skoling og forhåbentligt masse af strækflyvning – flyvning med TMG – kunstflyvning osv. Og Ikke mindst det sociale omkring vores klubhus – grill – besøg på den anden side mv.
 
Hilsen Styregruppen for elevflyvning – Kurt – Brian og Per