Så er testpiloterne (tovholdere) klar til prøveflyvning af DSvU`s flysimulator, som er på Skinderholm.

Mandag den 3. december mødtes 8 ud af 10 testpiloter på Skinderholm, for at blive omskolet til simulatoren.

Ove Sørensen, Lemvig Svæveflyveklub, der har bygget simulatoren, gav en grundig gennemgang af hele bygge processen, herunder de udfordringer de havde mødt. Ingen er i tvivl om, at der skal værnes om simulatoren, det er et stykke unik teknisk produkt.

Næste fase er, at der skal omskoles 10 Herning piloter, som skal være tovholder for dig, som ønsker at bruge flysimulatoren. Derudover er tovholderne koblet op på Unionensudvalget, som skal udarbejde E-normer ( simulator normer).

Vi havde i den anledning besøg af Jimmy Roelsgaard, Silkeborg Svæveflyveklub, som skal stå for den skriftlige del af E-normer, i Unions regi.

Målet er, at vi er færdig pr. 31. december 2019 med de nye E-normer. Her og nu tænker vi, at E-normerne skal målrettes imod grunduddannelse som et supplement til de enkelte normer og fokus på, at træningstimer for S-piloter, kan godskrives som simulator timer. Det sidste kræver dog Trafikstyrelsens godkendelse, herunder opfyldelse af de krav som de vil stille.

Men her og nu er første prioritet, at de 10 piloter bliver omskolet og lære at betjene alle de finesser der er i simulatoren, herunder teste de Herning normer, som er udarbejdet til brug for jer som gerne vil til at flyve simulatoren.

Testpiloterne vil gerne bruge december måned til at bliver toptrænet – så fra 1. januar blive simulatoren givet fri til alle jer i Herning Svæveflyveklub, dog kun for januar og februar måned, da simulatoren herefter skal gives fri til andre klubber.

Men selv testpiloter kræve hvile her i december måned – så når de går til kaffepause – benyt lejligheden til at prøve simulatoren.

Flysimulatoren er et stykke fintfølende teknisk produkt. Derfor er det besluttet, at det kun er de 10 testpiloter, Jonas og undertegnede, der må starter simulatoren op. Men fra 1. januar ser vi gerne flere af jer komme med i projektet , som tovholder.

Konkret vil der sidst i december – på vores hjemmeside komme nærmere omkring – booking, kalender, praktisk anvendelse  mv. Du skal helst kunne flyve i 45 minutter af gangen, derfor kræves der booking.

Glæd jer – smilene var store på testpiloterne - efter første prøvetur.

De 10 testpiloter er: Claus Jensen, Michael Jensen, Kurt Thybo, Nis Adelby, Thomas Bach, Christian Lynbech, Per Feldbak, Rasmus Feldbak ,Jørgen Eriksen, Kenneth Nielsen

Derudover er Jonas Wad og Per Kragsø omskolet til simulator.

/ Per Kragsø

NB. simulatoren skal forblive i vores hangar 1 – da udstyret ikke tåler fugt.