Med perfekt Sankt Hans vejr var der mødt ca. 50 op til traditionelle fællesgrill kl. 19:00 på Skinderholm.

Der var arrangeret mini bål med heks og skumfiduser for de yngste, selv om nogle af de lidt ældre heller ikke kunne dy sig…

Det store bål blev tændt kl. 21:00 og Arne Boye Møller holdt en fin båltale, hvorefter Midsommer Visen af Holger Drachmann blev afsunget.

Efter sangen startede Brian i Cessna 208 Carevan fyldt med glade springere fra Dropzone Denmark, som efterfølgende lande foran hangarerne.

Derefter indtog de ca. 30 glade Dropzone Danmark gæster grillen, som lige havde fået ekstra kul på, hvor deres medbragt kulinariske madvarer blev tilberedt.

Alt i alt en forrygende Sankt Hans med ca 70 deltagere, derfor stor tak til alle involverede.

/JE