Ofte stillede spørgsmål

Findes der svævefly med motor?

Ja. Vi deler flyene op således: Rene svævefly uden motor. Svævefly med hjemhentningsmotor. Dette er en lille motor der ligger i flyets krop. Den er kun lige akkurat så kraftig, at man kan stige svagt.

Svævefly med en motor i kroppen som er så kraftig at den kan få flyet i luften, hvorefter den kan nedfældes i kroppen.

Og egentlige motorsvævefly med en motor foran som motorfly.

Tilbage til toppen.

Hvordan starter et svævefly?

For at man kan have fornøjelse af et svævefly, skal det bringes op i en udgangshøjde. I dag bruger man to forskellige startmetoder: Spilstart og Flyslæb.  

I Herning Svæveflyveklub tilbydes begge metoder. Vi anvender dog stadig mest spilstart.

Spilstart:

I den ene ende af startbanen står et motorspil med en kraftig motor. Dette spil trækker ved hjælp af en stålwire svæveflyet fremad og dermed opad, næsten ligesom en drage. Alt efter hvor langt der er imellem flyet og spillet, får flyet normalt en højde på ca. 400m. Denne startmetode er både billig og hurtig.

Flyslæb:

Her bruger man et lille kraftigt fly til at trække svæveflyet op, svæveflyet bliver trukket af et tov der er imellem 40 og 60 meter langt. Når man er i den ønskede højde kobler man af, svæveflyet flyver videre, og motorflyet lander straks igen for at trække flere fly op. Metoden er nem, man kan få den højde man vil og man kan blive trukket derhen hvor man vil.

Tilbage til toppen.

Hvordan styrer man et svævefly?

Svævefly styres efter de samme principper som de fleste andre fly, det vil sige ved hjælp af højderor, sideror og krængror. Ved at kombinere de tre ror har piloten fuld kontrol over flyets bevægelser.

Flyets hastighed styres med højderoret, som er forbundet til flyets styrepind. Når styrepinden trykkes frem kommer flyets næse til at pege mere nedad, hvorved hastigheden øges. Det omvendte sker når pinden trækkes tilbage. Den normale flyvehastighed er mellem 80 og 150 km/t. Det er derfor ikke noget problem at bevæge sig mod vinden.

Svævefly er mindst udstyret med højdemåler, fartmåler, desuden anvendes kompas, flyradio og elektrisk variometer (angiver om flyet stiger eller synker) og sattelitnavigationsudstyr i mange fly (GPS).

Tilbage til toppen.

Hvordan lander man?

Alle flyvninger kan planlægges, sådan at man returnerer til den flyveplads man startede fra. Flyets flade glidevinkel gør at man selv mange kilometer fra flyvepladsen er i stand til at nå hjem for at lande.

Erfarne piloter søger ofte nye udfordringer og oplevelser ved at planlægge distanceflyvninger der bringer dem langt væk fra det oprindelige udgangspunkt. Under sådanne flyvninger kan det blive nødvendigt at lande på en anden flyveplads, eller eventuelt på en mark. Derfor er svævefly konstrueret så de er lette at adskille og transportere.

Landingen af flyet kan styres meget præcist med de luftbremser, der sidder på vingernes overside. Under indflyvningen til flyvepladsen kan piloten regulere glidevinklen med luftbremserne, og er derfor i stand til at justere præcist hvornår flyet "sætter sig".

Tilbage til toppen.

Hvad er termik?

Ved normal flyvning synker svævefly konstant mellem 0.5 og 1 meter i sekundet.

Derfor har vi brug for opadstigende luftstrømme, hvis vi vil gennemføre en lang flyvning. Når solen opvarmer jordoverfladen opvarmes de nederste luftlag også.  Derved bliver luften ved jordoverfladen lettere end luften højere oppe. På grund af vægtforskellen stiger den varme luft til vejrs, mens den kolde synker ned. Når processen først er sat i gang, opstår der en søjle af opadstigende luft, som eksisterer længe nok til at et svævefly kan stige til vejrs. Den opadgående luftstrøm må være så meget kraftigere, at den mere end opvejer svæveflyet egen synkehastighed.

I højden danner termikken ofte en cumulus sky. Termiksøjlen er ikke særlig bred, så piloten må kurve for at holde flyet i opvinden. I Jylland kan termikken være så kraftig, at den kan bære svæveflyet opad med en hastighed på 5 m/s.

En af de ting der kendetegner en god pilot er naturligvis evnen til at opsøge og udnytte termikken. Her kan vi stadig lære meget af de fugle der flyver termikflyvning, for eksempel måger og musvåger.

Tilbage til toppen.

Hvad er godt svæveflyvevejr?

Svæveflyvning er en af de sportsgrene, hvor vejret gør hele forskellen. Der er dage hvor der ikke kan flyves, og der er dage hvor en flyvning med lethed kan vare mange timer og strække sig over flere hundrede kilometer.

For at kunne gennemføre lange flyvninger, har vi brug for lodrette luftstrømme (termik) der stiger hurtigere end flyet synker. Den vandrette luftbevægelse (vinden) har størst interesse under start og landing.

Sommerdage med klar luft, blå himmel, og spredt skydække af cumulus skyer (blomkålskyer) er et sikkert tegn på godt svæveflyvevejr. I Danmark kan der i perioder være langt mellem de dage der lever op til idealbilledet. Alligevel kan der svæveflyves på de fleste dage i sommerhalvåret. Vejret forandrer sig hele tiden, og sørger for, at der altid er noget nyt at opleve og noget nyt at lære.

Tilbage til toppen.

Hvor længe kan man flyve?... Og hvor langt?

Vejret, flyets præstationer og pilotens dygtighed, er blandt de faktorer som afgør mulighederne med hensyn til flyvningens varighed og distance.

I Danmark kommer den maksimale flyvehøjde sjældent over 2.000 meter, ganske enkelt fordi termikken ikke når højere. I områder med bjergterræn kan man udnytte bølgebevægelser i atmosfæren til at nå meget stor højde. Verdensrekorden er 15447 meter, sat i Argentina.

Flyvninger på mere end 5 timer er ikke ualmindelige. Man er for mange år siden holdt op med at se varigheden som et mål i sig selv, fordi trætte piloter begår for mange fejl.

Erfarne piloter flyver ofte distanceflyvninger, fordi det byder på de største udfordringer. I Herning er de fleste distanceflyvninger mellem 100-300 km. med start og slut samme sted. Flyvninger på mere end 500 km. forekommer, mens der i udlandet er eksempler på distancer over 2.000 km.

Tilbage til toppen.

Sker det tit at man "nødlander"?

I forbindelse med al svæveflyvning. Det være sig skole- hygge- eller egentlig konkurrenceflyvning er der en reel risiko for at vi ikke kan nå tilbage til flyvepladsen.

Derfor bruger vi megen tid i uddannelsen på at lære hvordan man tackler den situation - det at lande et fremmed sted. Det kan være på en mark eller en anden flyveplads.

Så, jo, det sker da. I trafikken har alle nok bemærket de lange hvide transportvogne med en karakteristiske halefinne der kan rumme et svævefly. Hvert år er der masser af udelandinger,- som omtalt er det faktisk en del af uddannelsen.

Tilbage til toppen.

Var der ikke mere vind?

Dette er et spørgsmål vi ofte hører når vi lander på en mark. Faktisk så ofte at det er en stående joke blandt svæveflyvere.

Det der reelt er spørgsmålet er: Slap termikken op? Jfr. "Hvad er termik?" Selve vinden betyder faktisk ikke så meget som man tillægger den. Som omtalt under "Hvordan starter et svævefly?" betyder vinden blot startretningen. Vi vil altid starte og lande i mod vinden.

Det kan naturligvis også blæse så meget at flyvning er umuligt.

Tilbage til toppen.

Kan man holde konkurrencer i svæveflyvning?

Konkurrencer afholdes næsten kun i form af hastighedsflyvninger. Denne form for flyvning er den ultimative prøve for piloten, der skal kunne bedømme vejret, vælge den optimale rute, udnytte termikken, lægge taktik i forhold til konkurrenter, navigere og meget andet.

Under en konkurrence bestemmes dagens opgave af en konkurrenceledelse. Opgaven vil typisk være en flyvning på 200-500 km, hvor man undervejs skal passere et antal vendepunkter, for til sidst at returnere til flyvepladsen. Piloten som gennemfører opgaven med den største gennemsnitshastighed vinder.

Der findes konkurrencer på mange niveauer, fra klubkonkurrencer og lokale mesterskaber til europa- og verdensmesterskaber. Som noget nyt findes der også en landsdækkende liga "termikligaen", hvor piloterne gennem sæsonen konkurrerer om at gennemføre de bedste hastighedsflyvninger. Herning har vundet denne holdkonkurrence flere gange og er selvfølgelig favorit til at genvinde den.

Tilbage til toppen.

Kan alle lære at flyve?

Både hvad angår alder og baggrund er svæveflyvere en meget bred skare. De yngste er 14 år, og de ældste er over 70. Heldigvis finder enkelte kvinder vej til svæveflyveklubberne, men det er stadig hovedsagelig mænd der dyrker sporten.

Der kræves ikke specielle forkundskaber at begynde at flyve. Alt hvad du behøver er et normalt godt helbred. Brug af briller er for eksempel ingen hindring.

Tilbage til toppen.

Er det ikke farligt?

Det er ikke vovehalse der præger kulturen inden for svæveflyvning. Vi er almindelige mennesker, der ønsker at realisere drømmen om at flyve, uden at løbe en unødvendig risiko. Derfor arbejdes der hele tiden seriøst med sikkerheden, i samarbejde med Dansk Svæveflyver Union og Statens Luftfartsvæsen.

Grundliggende er svævefly simple konstruktioner, uden motor eller anden avanceret mekanik. Derfor er tekniske fejl heldigvis meget sjældne. Den største risiko sidder bag styrepinden. Derfor gør vi meget ud af både den praktiske og teoretiske del af svæveflyveruddannelsen.

På trods af alle anstrengelser kan enhver risiko, som i mange af livets andre gøremål, ikke udelukkes helt.

Tilbage til toppen.

Er det ikke dyrt?

Nej! Svæveflyvning foregår ikke på kommerciel basis, men i frivillige idrætsforeninger.

Som i andre foreninger betaler man et kontingent, der giver adgang til at benytte klubbens faciliteter, herunder klubbens fly. Uddannelsen er gratis, fordi instruktørerne udfører deres arbejde frivilligt for klubben.

Når det kan lade sig gøre at stille flyveplads, hangarer, klubhus, fly og meget andet kostbart materiel til rådighed mod et rimeligt kontingent, er det fordi alle medlemmer hjælper til med de mange aktiviteter der hører til at drive en flyveklub. Blandt andet er der i vinterhalvåret er der stor aktivitet med at klargøre flyene til den kommende sæson.

For flere informationer om hvad et S-certifikat koster her.

Tilbage til toppen.