Sommerlejr 2017

Uge 29 er lige med sommerlejr på Skinderholm. Mandag morgen var klubhuset fyldt til briefing - så var der lagt op til et brag af en uge. 
 
Jo, - det er blevet til en masse flyvning mandag, tirsdag og onsdag. Termisk ikke det store strækvejr - men skoling, omskolinger og kunstflyving. Og som altid kræver en sommerlejr også folk, der tager en tjans som instruktør, ved radioen, spillet og wirehenter med mere, og der er jo altid en hjælpende hånd at finde. 
 
På flyvefronten kan nævnes:
  • Mandag til Onsdag var der besøg fra Århus Svæveflyveklub – hvor vi fløj elevflyvning og en solopilot fra Århus fik mange starter. Anders M. Pedersen blev udnævnt "Junior" instruktør
  • Mandag aftenen fik vores nye elev – Frederik Andersen – to højslæb for at lære kunsten, at flyve lige ud og dreje.
  • Utallig højslæb til vore kunstflyvningspiloter med træning som formål. Og Brian Lassen som instruktør.
  • Poul Erik Olesen fløj en masse i vores Duo Discus og er nu fast inventar på dette fly.
  • Jacob Lassen og Ole Frøkjær blev omskolet til vores Discus 2 – det var de ret vilde med.
  • Tirsdag en lidt  mere rolig dag – dog igen masser af flyvslæb til ud på aftenen
  • Brian Lassen og Per Kragsø drog tidlig onsdag morgen til Års flyveplads for at hente SZD-59-Acro. Vejret var super i Herning – men knap så godt i Års. En god færgeflyvning senere og følgende er blevet omskolet: Stefen Nissen, Anders Møller, Michael Tofte og Michael Jensen, et stort tillykke. Og sikken en kunstflyvningsdemonstration. Selv flyvestævnet Karup kan gå hjem og ligge sig – aldrig har jeg set så en flot opvisning – det var næsten helt unaturligt. Kære bestyrelse – skynd jer at købe et SZD-59 til Herning - der er hårdt brug for dette fly.
  • Mon ikke der endligt er samlet nok materiale sammen til kunstflyvningsvideo til hjemmesiden? 
  • Besøg af Arne fra Norge, som fik sig nogle gode ture i Duo Discus og Arcus. Og forhåbentlig en masse oplevelser af en rigtig god klub her Danmark.
  • Logan, søn af Jonas Wad, fik sit luftdåb i ZS, ingen tvivl en kommende pilot i Herning
  • Onsdag blev det til en masse flyvning, dels stræk, hygge og kunstflyvning. Der kunne ikke presses meget mere ind i luftrummet omkring Skinderholm. Dog, specielt kunstflyverne fik udnyttet dagen fuldt ud til sol nedgang.
  • Fredag mente motorflyverne at det var tid for en ny disciplin på Skinderholm. 200 fod melpose drop. Changiz og Stephan vil ikke stå tilbage og ZS kom på arbejde. De bør nok benytte sigtemel næste år, hvis de vil være med i toppen. Mon ikke guldbageren fra den store bagedyst vil være sponsor til dette show?  
 
Der sker jo også andet end bare flyvning:
  • Mandag aftenen var der tur i vores bus over til de andre klubber på EKHG. En spændende aften, hvor vi så alle ultrafly – motorfly og endelig fik serveret en flyvesjus.
  • Changiz nåede ikke bussen – men i bedste DSB stil holder bussen kun på autoriserede stoppesteder – så Ghangiz måtte på længere løbetur, inden han nåede et stoppested.
  • Tirsdag ventede flere spændt, helt til kl. 01:00 om aftenen, for at se et lysshow med faldskærmsudspringer. Desværre havde de "glemt" nogle af lysene.
  • Der er jo også altid masser af feriebørn, som har tumlet rundt i den friske luft. Og en enkelt feriehund, som fandt Skinderholms markmus meget interessante 
  • Fredag gik der lidt computer nørderi i klubhuset, med hjemmelavet knustflyningsvideoer, flysimulator. Og Nick fik installeret et 3D spil i klubhuset
  • Selvfølgelig har grillen været tændt og social hygge med fyldt klubhus
  • Lørdag bliver sommerlejren afsluttet på behørigvis med en fest!!
 
/Per & Mogens