Instruktørkursus på Skinderholm

Hvad er nu det?

Det har altid været sådan, at nye instruktører har fået deres uddannelse på svæveflyvecenteret i Arnborg. Nu er det blevet sådan, at klubberne kan arrangere instruktørkurser. Vi har budt ind på at arrangere et kursus fra næste torsdag d. 1.6. – til og med søndag d. 4.6.

Det ser vi som en stor ære og vi håber at kunne vise, hvad Herning Svæveflyveklub kan.

Instruktøruddannelsen består af to dele. Den ene del er teoretisk og den skal alle have deltaget i og bestået for at kunne deltage i den praktiske del, som er den, der afvikles på Skinderholm. Inden kurset skal den enkelte også have deltaget i et fortræningsprogram, som man også skal have bestået – til en prøve ved en examiner.

Så kan man deltage i kurset.

Deltagerne:

  • Michael Fosgerau, Herning
  • Kim Kruse Kristensen, Herning
  • Anders Dalsgaard, Vestjyllands Svæveflyveklub
  • Møller Jonassen; Vestjyllands Svæveflyveklub
  • Kristian Holm, Vestjysk

Lærere:

  • Ove Dahl Jørgensen, DTO-chef og kursusleder, Svævethy
  • Steen Lund, Vestjyllands Svæveflyveklub
  • Poul Guldbæk, Aviator
  • Per Kragsø, Herning
  • Bertel Spejlborg, Herning
  • Examinator – søndag er Ole Gellert Andersen, Skrydstrup

Programmet:

  • Torsdag d. 1.6. Kl. ca 15 – solnedgang: Flyvning og praktisk undervisning i at briefe, flyve og debriefe (afbrudt af aftensmad kl. ca. 1830)
  • Fredag d. 2.6. fra kl. ca. 13 – måske før, hvis alle kan – samme som torsdag; flyvning!
  • Lørdag d. 3.6. Hele dagen – flyvning hele dagen
  • Søndag d. 4.6. Hele dagen – fortsat flyvning plus eksamen for de aspiranter, som er klar!

OBS: hver dag er der forplejning. Torsdag og fredag; kaffe med brød og aftensmad, lørdag morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad; søndag morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe.

Mad er for alle, der hjælper med at afvikle kurset; spilkører, wirehentere, pladsfolk mm samt selvfølgelig aspiranter og lærere.

For at kurset kan afvikles, og vi kan vise os som gode værter for aspiranter og lærere, er det vigtigt, at vi i klubben bakker op. Ved at hjælpe på startstedet, ved at køre spil torsdag eftermiddag og aften; fredag eftermiddag og aften og også hjælper til lørdag og søndag..

Kurt Thybo - kursuskoordinator