Lørdag d. 16. september blev på flere måder en helt særlig dag.
Klubbens yngste medlem gik solo.
En stor sejr for Erik der har kæmpet hårdt og længe for, at få styr på medical.
Da han kaldte op på medvind, var det med “Dette er min første soloflyvning”
Det er overskud!
Han blev fejret med en masse blomster, Capri sun og inden weekenden var omme, var det også blevet til en omskoling til PM.
Startskudet til det nye spil.
Jonas og Rasmus fløj til Sindal i ZS for at kigge på fundamentet til det nye spil.
De blev hentet på flyvepladsen og tog ud for at tage et kig på maskinen. Den blev grundigt gennemgået og der var hurtig enighed om, at den klart havde potentiale.
Efter at have vendt det med resten af spiludvalget, så blev der ringet til sælgeren og sagt ja tak.
Så nu er vi igang! Nu rykker møderne ud i værkstedet istedet for klubhuset, så vi for alvor kan komme igang.
/Per Kragsø