Sommerlejr 2019

Traditionen tro - igen en sommerlejr med mange deltagere, hygge og masser af flyvning.

På flyvefronten fra Lørdag d. 13. til Lørdag d. 19. juli blev der fløjet alle dage og en akkumuleret startliste : 135 starter og 117 timer. 

Mandag var der strækvejr. Opgave på 212 km. – Støvring – Laven og  retur til Skinderholm. 6 fly på denne opgave, dog lidt træls ved Viborg men ellers gode bobler. TG var igen i luften med Mogens og Frank – men de måtte droppede Støvring. 10 km før, var for langt uden termik.

Tirsdag igen godt flyvevejr, en lidt større opgave i det midtjyske, men denne gang med hastigheder omkring 100 km/t. Rasmus Feldbak og Rasmus Møjbæk fløj opgaven de fire flyvepladser - godt at se nye piloter komme ud over det danske sommerlandskab!! 

Øvrige dage - kom termiken over middag, som selvfølgelig blev brugt flittigt.

Fredag startede med regnvejr, ved frokosttid klarede det dog op, med skygaver mellem Holstebro og Brande. Under disse skygader kunne ASG 29'eren stige med 0,5 meter ved 200 km/t. Mens andre benyttede gaderne til at fløj Tvis - Brande - Tvis med omkring 110 km/t i snit.

Rasmus Møjbæk fik, trods en del forhindringer, sin passagetilladelse og kunne efter blot 8 måneder som medlem, byde velkommen som kaptajn på ASK-21 til sin viv, Carina. Og vores unge håb Jacob blev omskolet til ASG 29, efter at instruktøren havde fået fløjet 29'eren varm.

Traditionen tro, den sædvanlige mandag aftenstur over på den anden side, hvor vi besøgte vores flyvevenner. Aften sluttede med flyvesnaps ved motorflyverne. Og hjemturen til Skinderholm med vores røde bus, med den genansatte buschauffør - hvis kørsel, eftersigende ikke gav anledning til nogen anmærkninger i logbogen.

Også i år var der masser af sommerferiebørn og børnebørn på pladsen. Nogen fik deres første introduktionstur til svæveflyvning - mens andre er mere velbevandrede i simulator, model og rigtig svæveflyvning. En ting er sikker, de er med til at skabe liv og stemning. Behøver nok ikke at nævne hoppeborgen har været rigtig flittigt brugt!! 

Ejvind havde sit nye motorfly med, en Commander. Rejsehastighed 140 knob og medvind med 85 knob (bemærk det er ZS rejsehastighed). Spændende at prøve 2. pilot jobbet i dette prægtige fly. Chanziz og Steffan havde deres første flyvelektion i en Cessna, hvor de garanteret drømte om 140 knob.

Der blev også lavet andet end flyvning. "Desværre" må vi igen give Jørgen Ø. ret, sideroret fra duoen i Århus passer ikke til VN. Hvilket formentligt betyder VN er ukampdygtig resten af sæsonen. Mogens Jensen tog konsekvensen og påbegyndte vinteroverhaling allerede nu. Nye bruser i klubhuset, ny bund til grill, lydisolering i klubhuset - Jonas og Rasmus M. var ikke til at stoppe. Knud lavede el-installation ved batteriladerstationen færdig i hangar 2.

Onsdag blev der arrangeret grisefest, med ikke mindre end 63 deltagere i hangar 1. Berettiger egen artikel og billedserie.

Lørdag sluttede sommerlejren af med et stort flyvestævne for alle klubber på Herning Lufthavn. Torben Nygaard arbejdede i døgndrift. Rigtig mange kom og så på, og der var indsat shuttlebus fra motorflyver til svæveflyver siden. DSB bør være misundelig på belægningsprocenten, ikke mindre end 20 passageflyvninger blev fløjet hos os. Unionens simulator blev brugt hele dagen, ingen tvivl om det er et unikt PR værktøj. Nu vil det vise sig, om klubben får nye medlemmer, hvis ikke er der sået mange frø.

Uge 29 blev dømt til hygge, grill, soft ice - omkring 1000 stk. blev spist i ugens løb. Plus slush ice og alt skyldet ned med fadøl hver aften.

Hvordan kan vi hvert år få en succesfuld uge 29 afviklinget, med flyvning uden forhånds spil- og instruktørturnusvagter, arrangementer om aften, grisefest og PR fremstød?

Svaret er klubbens ildsjæle, ikke kun tovholdere, men ikke mindst de mange medlemmer og ikke flyvende sommerferiegæster, som gør en stor indsats i det stille. Uden dem kan det ikke lade sig gøre. Det må aldrig blive en selvfølge, derfor sige TAK, når du ser dem.

Afslutning herfra – en kæmpe stor tak til jer alle i uge 29, medlemmer, ægtefæller og gæster og husk jeres positive tilgang giver genlyd udenfor Herning Svæveflyveklub.

/Per Kragsø

 

Foto af Jørgen Eriksen