En Skinderholm sommerlejr som bød på i alt 176 starter og 112 timer inkl. privatfly og TMG. Flere flyslæb til spindøvelser, kunst- og passagerflyvninger. Hertil kommer flyvninger på klubbens fly til SAC - det er hvis ikke så ringe for en enkelt uge i 2015.
Og heldigvis var der mange af klubbens medlemmer som kom ud på pladsen – enten hele ugen eller enkelte dage.
Vejret var ikke som sidste år – med høj base og masser af termik – men det afholdt ikke vores piloter for at flyve og forsøge 300 km. Og Knud Møller forsøgte en 500 km FAI – lykkes desværre ikke helt – men til gengæld 8 timers flyvning.
Der var instruktør på samtlige dage og det betød masser af skoleflyvning for Marcus, Thomas og Jacob.
Derudover blev både Morten Fyrstenborg og Steffen omskolet til X9. Og Steffen fløj solo for anden gang – men øllene skulle alligevel på bordet.
Punktforms udpluk fra ugen:
-
Mandag fik 6 faldskærmsfolk den rigtige flyveoplevelse – en tur i et svævefly. Deres begejstring var helt i top – og måske ville et par stykke af dem til at lære svæveflyvning.
Om aften blev vores røde bus omdannet til Tourbus – vi kørte over og besøgte faldskærmsfolkene. Under turen over til faldskærmsfolkene blev der foretaget chauffør skift – og det gav passagerne en oplevelse ud over det sædvanlige. Den røde bus kørte af veje som normalt er forbeholdt mindre køretøjer – flagstang blev nedlagt – og en ultralet måtte skyndsom ændre taxivej. Hjemturen her blev bussen ført af ny chauffør – hvilket selvfølgelig undrede den forrige chauffør.
-
Tirsdag her fik vi besøg af en journalist fra Herning Folkeblad. Han havde læst på vores hjemmeside – at der var åbent sommerlejr. Journalisten første flyvetur blev desværre afbrudt i 120 meters højde ( der er en elev der har røde øre) men som journalisten skrev i folkebladet – at situation blev tacklet utrolig flot af piloten.
I øvrigt en rigtig fin artikel der blev skrevet om sommerlejren.
-
Torsdag var der fælles grilaften med faldskærmsfolk – ultrafolkene og Marianne fra tårnet.
En rigtig god aften - med masse af snak med vores venner – og faldskærmsfolkene sluttede aften af med, at 14 springere lande lige op af vores klubhus.
Herefter var der hygge ved vores bålplads ved grillhytten og det varede længe før den sidste bål blev slukket.
Og selvfølgelig skulle vores unge elever med faldskærmsfolkene hjem til deres bar. Det gav både en svømmetur i deres spring bassin og tømmermænd dagen efter.
-
Fredag var der ikke solskin så flyvningen blev hurtig indstillet. Men dette afholdte ikke Brian Lassen og Bjarne S – for at snuppe 2 flyslæb til 4000 fod – og udøve kunstflyvning.
Det var også om fredagen at Kenneth P. – Jeppe og Jørgen Ø fløj til Kassel for at se på en Arcus til klubben.
Og hele ugen var der grillaften, og jeg tror vi skal flere år tilbage for at opleve en så utrolig social uge. Det var muligt at vejret drillede – men det sociale – var helt i top.
Vi fik en rigtig god dialog med vores venner over på den anden side – faldskærmsfolk – Ultrafolk og tårnuglen Marianne. Og deres store ønske er, et tættere samarbejde generelt for alle brugere på EK-HG. Marianne foreslog, at vi udråbet 2016 til kvinde år på EK-HG – en opfordring vi gerne vil følge.
Alt i alt en rigtig god flyveuge.
/Per Kragsø
Foto af Jørgen Eriksen og Brian Sørensen