Bliv svæveflyver pilot i Herning Svæveflyveklub

 

Tilbuddet er både til mænd og kvinder, dog er aldersgrænsen ca. 13 år for at starte med at tage certifikat.

Yderligere information – søg på klubbens hjemmeside Herning Svæveflyveklub.dk. - under ’bliv pilot

Ved spørgsmål til uddannelsen m.v. kontakt Kurt tlf. 51793908 - Bertel tlf. 23709466 eller Per tlf. 52584118

NB – Klubben har et begrænset antal elevpladser på vores motorsvævefly – så hvis du vil starte på motorsvævefly er det også en mulighed. Nærmere information – kontakt Kim Kristensen tlf. 26191554

 

Uddannelsen til svæveflyverpilot tager ca. 1 år. Herefter må du flyve svævefly i hele Danmark – ja hele verden hvis dette er dit ønske.

Klubben har en fast pris for hele undervisningen, krav til alder for solo er 14 år. Derudover almindeligt godt helbred og skulle der være lidt – er det typisk ikke en hindring. Undervisning er opdelt i teori og praktisk flyvning – begge dele skal bestås.

Den praktiske undervisning foregår i klubbens 2 sædet svævefly og efter solo i 1 sædet svævefly. Inden du bliver indstillet til certifikatprøven, har vi bygget et ekstra modul på som første step til at kunne anvende dit certifikat. Dette indeholder flere flyvninger i Jylland med en erfaren instruktør i vores 2-sædet svævefly.

Du bliver undervist i svæveflyvening i et spændende flyvemiljø, da Herning Svæveflyveklub er en del af Herning Lufthavn.

Du bliver en del af et fantastisk klubliv og fællesskab, som er forudsætningen for vores ulønnet arbejde.

 

Hvad er svæveflyvening? – læs videre på vores hjemmeside – under ’bliv pilot’ – eller endnu bedre, kom ud og besøg os på flyvepladsen, og endelig meld dig til vores intro den 31. september  eller 1. oktober.

 

Langt de fleste fortsætter med at flyve svævefly, hvor mulighederne er mange.

Korte og større ture i Jylland eller det vilde, en retur flyvning – Herning/ Sjælland eller er du til konkurrence, har vi interne konkurrencer, som åbner mulighed for at deltage i DM (Vi har piloter som både har deltaget i EM og VM). Muligheden er også at du kan flyve med familie, venner eller instruktør, eller flyv på hovedet, loop m.v. også kaldet kunstflyvning, eller er du til motorflyvning, kan du blive omskolet til vores motorsvævefly. Hvis du ønsker at udvikle dig eller er til det organisatoriske, kan du komme med i bestyrelsen eller måske tage en uddannelse som materielkontrollant eller …..

Teams, sparring og den gode kammerat er krævede værdier indenfor svæveflyvening, og netop disse værdier har betydet, at inden for de seneste 2 år – er 5 af klubbens medlemmer optaget på flyvevåbnets flyveskole, og et medlem er blevet færdig som pilot i Ryanair.

Håber at denne korte intro har givet dig lyst til at læse videre, kontakte os eller komme på besøg.