Fibernet

I disse tider kræver dette jo mere og mere båndbredde at holde en forening som Herning Svæveflyvklub i luften. Og jo, der er langt fra asfaltvejen om til klubhuset, derfor har vi jo cirklet (det gør vi jo ret ofte ;-) og snakket om en fiberforbindelse i flere år.

Men nu skal det være - brøderne Jensen har taget fat i projektet med at få lagt en fiber i jorden. Og med de rette forbindelser, så var der ikke langt til handling.

Selv herud på Skinderholm kan man jo ikke bare lige pløje et kabel i jorden på tværs af det hele - idet TDC åbenbart har gravet en hovedfiber ned - som vi skulle på tværs af. Derfor blev skovlen fundet frem og med nænsom hånd lavet udgravninger for at sikre, at vi ikke kom til at "mørklægge" vestjylland for internet.