Introduktionstur

 

Introduktionstur henvender sig til dig, der står med det ene ben i flyet, men lige ønsker at teste dig selv i luften, før du indrømmer, at du også gerne vil have et svæveflyvercertifikat 

Der er mange muligheder i svæveflyvning, som en fritidsaktivitet, og efter eget valg, vil vi gerne introducere dig til, noget af det, du kan gøre med certifikatet i hånden. Samtidig fortæller vi hvordan du kommer igang, og du får mulighed for at spørge ind til uddannelsen.

Introduktionsturen kan være enten som:

  • Elev: Du sættes i forsædet på vores skolefly, herefter vil en instruktør introducere dig til den praktiske del af uddannelsen og på din første tur får du lov til at følge med på styrepinden.
  • Passager: Du føler dig ikke helt klar til at have kontrol over flyet, så kan du prøve din første tur som passager fra bagsædet, her vil du hurtigt få fornemmelsen af, hvorfor du også gerne vil have et certifikat med passagertilladelse, så du kan tage dine venner med.
  • Motorsvæveflyvning (TMG): Du vil hellere flyve med propel, er dette også muligt. Uddannelsen er den samme, koster lidt mere, men der kan flyves, når du har tid. Den hurtigste vej til certifikatet.


Alt efter startmetoden kan introduktionsturen være:

  • Spilstart, 5 - 10 minutter. Kr. 425,-
  • Motorsvævefly (TMG), 20 minutter. Kr. 795,-
  • Tilkøb til TMG, blok a 10 min. Kr. 270,-

Der kan betales med MobilePay på startstedet.

Du er altid velkommen til at møde op på flyvepladsen, og høre om vi har mulighed for at give en introduktionstur på dagen. Vi har aktiviteter hver lørdag og søndag når vejret tillader, i hele flyvesæsonen. Flyvesæsonen går fra starten af marts til slutningen af oktober. Og på de dage vi flyver sker det normalt mellem kl. 11 og 17.

Uden for normal åbningstid kan der rettes henvendelse via Kontakt os.