Klubkonkurrencen

Lige et kig bagud på Marts, April og Maj for at gøre status efter sæsonens første måneder af klubkonkurrencen. Billedet opsummere det meget godt - sideroret af VK!!.

Der blev jo allerede lagt hårdt ud med 500km flyvninger i Marts. Og med April og Maj er linealerne, som er lagt på icao-kortet, ikke blevet kortere. Vejret har indtil nu været på den gavmiddel side - klubflyene har rundet mere end 400 timer til sammen. VK har alene fløjet 137 timer i indeværende sæson!!  

I klubmesterskabet har Mogens Hoelgaard og Flemming U. Andersen lagt sig i føretrøjen.

De tre øverste pladser i klubmesterskabstablen pr. 18. maj er:

  1. Mogens Hoelgaard + Flemming U. Andersen 2008+1900+1834 5742 points
  2. Kenneth Petersen 1603+1347+1486 4436     -
  3. Thomas B. Grove 1414+1408+1345 4167     -


Et dyk ned i Mogens' logbog afsløre, at de giver den gas: 82 timer, 16 stræktur, 6238 km, længste flyvning 9.5 time og længste stræk 750km. Og vi skriver kun slutningen af Maj. Iflg. Mogens altsammen DM træning. Mon ikke udsigten fra VK nydes samtidig, når der ræses på langs af Jylland!!

De øvrige pokaler er der også allerede lagt særdeles kvalificerede bud på. Dog, med 4 måneder med potentiel strækvejr tilbage, så er der ikke noget, som er givet endnu. Der plejer altid at være nogen der pudsler med et skarpt modtræk.  

Det som mangler, er flyvninger fra nye strækpiloter i klubben til firekantspokalen, samt varighed og højdevendingspokalen. Derfor lidt "nudging" herfra for at ligge et bud på disse traditionsrige pokaler og muligheden for få sit navn skrevet i Skinderholm Hall of Fame.

Ole Korsholm laver jævntlig en beregningsrunde - så det er bare med at holde øje herpå hjemmesiden under klubmesterskabsstatus. Og dermed også sagt - send jeres logfiler direkte til Ole, hvis flyvningen skal indgå i klubkonkurrencen.

/Mogens (25)